Arkiv


Ny ledelse i AMPO


Der har været store ændringer i AMPOs ledelse. Stifteren Katrin Rohde trådte sidste år  tilbage som direktør og blev erstattet af to nye direktører, nemlig Andrea Reikat (daglig leder) og Denis Yameogo (leder af klinikken).


Andrea Reikat rejste i sommeren 2018 og Denis Yameogo er udnævnt til generaldirektør

for alle projekter


Katrin Rohde vil fortsat være tilknyttet som rådgiver, hvilket er helt naturligt og nødvendigt


    Denis Yameogo

24. september 2018

For nogle uger siden fik AMPO Danmark en henvendelse fra Denis, som er leder af AMPOs lægeklinik. Han fortalte, at de havde fået en del udstyr fra Schweiz til øjenoperationer. Noget meget fint udstyr - men der manglede desværre nogle nødvendige ting førend man kunne gå i gang med de øjenoperationerne.


AMPO Danmarks bestyrelse handlede hurtigt og sendte de nødvendige penge (EUR 2.080 = DKR 15.600) ned til AMPO, så de kunne købe det nødvendige.


I går kom der så en takkeskrivelse fra Denis. De havde købt det manglende udstyr og sendte både billeder og kvittering på indkøbene.


Samtidig fortalte Denis denne historie:

En 72-årig landmand med 5 børn, der alle var emigreret til Elfenbenskysten, havde igennem 7 år lidt af en alvorlig øjensygdom, der næsten gjorde ham blind. Han kunne ikke mere arbejde og levede af den hjælp, hans naboer kunne undvære.


Nu havde én af hans unge naboer kørt ham til AMPOs lægeklinik i håb om, at de kunne hjælpe.


Han blev Denis' første patient til at nyde godt af det nye operationsudstyr. Og det blev gjort helt gratis.


Operationen gik rigtig fint og den unge nabo kører hver gang den gamle mand til kontrol og skift af bandager.

Det er den helt klare forventning, at manden kommer til at se rigtig fint igen!


Det samlede personale på øjenklinikken takker på den gamle mands vegne alle AMPO Danmarks medlemmer for den hjælp, der gjorde det muligt at redde hans syn.


19. december 2019

Tusinde tak til alle, der har bidraget til at denne unge handicappede mand i Burkina Faso i dag har fået en kørestol. Den er blevet købt for salget af de strikkede klude, som bestyrelsesmedlem Jette Wûrtz solgte via Facebook for en måneds tid siden. Hvor er det skønt, når aftensysler i Århus kan ændre hverdagen for en ung herre i Burkina.


Han kan ikke gå og lever af at samle grene og kviste, som han samler på en lille hjemmelavet vogn, som han skubber foran sig, for at sælge grenene til brændsel i byen. Med kørestolen kan han nu meget bedre komme omkring og er langt mere selvhjulpen.

Hvor er det skønt, at sådan en lille indsats fra Danmark kan gøre så stor en forskel. 

Den glade unge mand her sammen med AMPOs leder Yaméogo P. Dénis

24. januar 2020

Så har Jettes kludeprojekt doneret sin 2. kørestol til Cécile Badolo - og der er ved at være penge til nr. 3!

Stor tak til både strikkere og købere.


12. februar 2020

TILLYKKE MED 25 ÅRS JUBILÆET TIL AMPO