AMPO Danmark
Foreningen AMPO Danmark har til formål at støtte og oplyse om det
humanitære arbejde der er grundlagt af Katrin Rohde i Burkina Faso.
Seneste nyt
1. marts 2022
En lille hilsen fra Stig Glent-Madsen fra "Fonden det nytter" der er på besøg på Ampo.
Meningen med besøget er først og fremmest at vurdere, hvor vi fremover kan sætte ind med størst virkning for AMPO. Dette skal selvfølgelig ske i samråd med Dénis og direktørerne for de forskellige aktiviteter, men det er vigtigt for os begge ved selvsyn at konstatere behovet.
Salg af strikvarer er nu alt blevet til ialt 50 kørestole
22. december 2021
Jette Würtz og gruppen af strikkere har gennem salg af strikvarer i 2021 kunne donere 44.547 kr til 23 tricykler.
Desuden har "Fonden det nyttet" givet 500.000 kr til renovering/udvidelse af klinik og 30.000 kr til udstyr til grå stær operationer
11. oktober 2021
AMPOs årskalender 2022
Billederne er tegnet af AMPO-børnene med temaer, som optager børn og unge i Burkina Faso i dag:
Frihed, terrorisme, flygtninge, sult og drømme.
Det er store emner, som man ville ønske, at børn i dag ikke havde behov for at forholde sig til!
Kalenderen koster som sædvanlig kun 100 kr. og den kan bestilles pr. mail torben.wurtz@privat.dk
eller telefon til 2023 6387.
Levering så længe lager haves.
4. juli 2021
Jette Würtz og gruppen af strikkere har gennem salg af strikvarer i 2021 kunne doneret 23.242 kr til 12 kørestole.
Det giver større mobilitet, glæde og et helt nyt liv til modtagerne.
AMPO Danmark har doneret 22.060 kr til
Lydudstyr til PP Filles
Tilslutning til elbil Mia/Alma
Sikkerhedsudstyr til Mia/Alma
Nye dæk til Tond NAO
31. maj 2021
Ampo Danmark afholder generalforsamling
mandag 21. juni 2021 kl 19,30 på Kildevangs alle 8, Viby
Der serveres lidt mad, derfor tilmelding på
torben.wurtz@privat.dk eller telefon 2023 6387
26. maj 2021
Ultralydscanner doneret af "Fonden der nytter"
16. marts 2021
Modtag nyhedsbrev fra AMPO
Nu er det muligt at modtage nyhedsbrev fra AMPO på engelsk.
Tilmelding her på linket:
8. januar 2021
Jette Würtz og gruppen af strikkere har gennem salg af strikvarer igen kunne donere penge til kørestole. 3 unge mennesker i Burkina Faso har nu fået nyt håb for fremtiden, da de har modtaget en kørestol hver. Nu er de selvtransporterende. Overdragelsen blev foretaget af AMPO’s stifter Katrin Rohde.
Kun 2 af modtagerne ses på billederne, da den 3. modtager kom til skade i en trafikulykke på vej til AMPO. I hendes sted kom 2 tanter for at få kørestolen hjem til hende, så hun også kan komme frit omkring.Held og lykke med fremtiden til de 3 håbefulde unge mennesker.
Tak for hvert et bidrag, der gør det muligt for os at hjælpe endnu flere handicappede børn og unge i Burkina Faso.
2. december 2020
Så er AMPOkalenderen 2021 klar til salg og fås både på tysk og engelsk.
Kalenderen koster 100 kr og kan købes ved henvendelse til formand Torben Würtz på
torben.wurtz@privat.dk eller på telefon 2023 6387
11. november 2020
Jette Würtz, bestyrelsesmedlem i AMPO Danmark, begyndte for et år siden at strikke karklude til salg blandt venner og bekendte. Pengene fra salget er gået til køb af kørestole til gavn for handikappede børn og unge tilknyttet AMPO.
"I dag har vores lille strikkeprojekt til fordel for handicappede børn og unge i Burkina Faso 1 års fødselsdag. HURRA HURRA HURRA.
Vi er meget stolte over, hvad vi har opnået:
Vi har solgt hjemmestrikkede/hæklede klude, tæpper m.v. for i alt 41.500 kr., 21 børn/unge har fået en kørestol. Vi er 30 frivillige, energiske og skønne nørklere, der samlet set har brugt ca. 10.000 frivillige timer på at nå dette flotte resultat
Vores klude sælges nu 11 steder: Jylland: 3 steder i Århus, Viborg, Herning, Ikast, Odder. På Sjælland kan du købe vores klude på Østerbro og ved Liseleje. Derudover forhandles vores klude også i 2 forretninger i Berlin.
En stor tak til alle, der har bidraget til dette meget flotte resultat, som jeg på ingen måde havde turdet drømme om for et år siden.
Jeg er jer alle dybt taknemmelig over den overvældende opbakning til dette projekt, der betyder uendelig meget for mig".
Jette Würtz
Jette kan kontaktes på: jette.norup@gmail.com
Karklude Kurv til sutter
4. september 2020
31. august 2020 på Hamburgs rådhus modtog Katrin "Bundesverdienstkreuz 1. Klasse", som er den højeste civile orden i Tyskland. Det er bare kæmpestort og velfortjent!
20. august 2020
Lørdag 8. august fejrede AMPO Danmark 10. års jubilæum.
Det blev på alle måder en flot fejring. Solen skinnede fra en skyfri himmel, haven var fyldt af glade gæster og der var gang i salget af kunsthåndværk produceret af unge tilknyttet AMPO i Ouagadougou.
Udover Katrin Rohde der stiftede AMPO i Ouagadougou deltog blandt andet Burkina Fasos ambassadør i Danmark, Ms. Maria-Goretti Blandine Adoua, samt Jens Pauli konsul for Burkina Faso.
Katrin Rohde
Burkina Fasos ambassadør i Danmark, Ms. Maria-Goretti Blandine Adoua og
Katrin Rohde
Stig Glent-Madsen stifter af "Fonden det Nytter", Bodil Glent-Madsen sammen med Katrin Rohde
Ole Engedal, Lions, Ms. Maria-Goretti Blandine Adoua, ambassadør, Katrin Rohde, stifter, Torben Würtz, formand AMPO Danmark og konsul Jens Pauli
Claus Risborg fra bestyrelsen i AMPO Danmark sammen med ambassadør Ms. Maria-Goretti Blandine Adou
1.juni 2020
4 glade modtagere af kørestole som er skaffet via salg af hjemmestrikkede karklude fra Jette Würtz' strikkere.
Der er endnu flere kørestole på vej.
Kørestol nr 8 og 9 er i produktion.
Desuden er der netop sendt penge til produktion af endnu to kørestole.
2. april 2020
En rigtig dejlig nyhed: AMPO Danmark har netop modtaget en donation på kr. 25.000 fra "Fonden Det Nytter".
Fonden er stiftet af Stig Glent-Madsen (tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp og medstifter af AMPO Danmark). Beløbet er øremærket til hjælpemidler mod Corona-virus. Pengene er allerede sendt afsted, og vi håber, at det dermed bliver muligt at begrænse skaderne for en allerede hårdt prøvet befolkning.
29. marts 2020
På blot 4 måneder har de 25 strikkere produceret og solgt 410 karklude. Et fantastisk flot resultat der nu har betydet, at der nu er bestilt ialt 10 kørestole.
26. marts 2020
Coronakrise
På AMPO frygter man også Cononavirusen og føler sig ikke særlig godt rustet.
Håndsprit og ansigtsmasker er en alvorlig mangelvare, og kan det endelig skaffes, er det til 3-dobbelte priser. Dertil kommer et hospitalsvæsen, som slet ikke er gearet til at klare situationen og et sundhedsvæsen, som katastrofalt mangler uddannet arbejdskraft.
Derfor har formand for AMPO Danmark Torben Würtz efterlyst hjælp fra medlemmerne. Reaktionen kom hurtig og i løbet af kort tid blev der samlet 20.000 kr ind fra både medlemmer med også andre har støttet.
Det har betydet, at leder af AMPO i Ouagadougou Dénis har meddelt, at han har bestilt følgende meget nødvendige beskyttelsesmidler:
10 kartoner beskyttelseshandsker
20 liter desinfektions gel
5 håndvaskestationer
1.050 beskyttelsesmasker
10 stk. alm. termometre
5 stk. laser termometre
11. marts 2020
Jette har nu 25 medstrikkere og salget af karklude går strygende. Der er netop sendt penge til endnu 3 kørestole afsted
20. februar 2020
Jettes salg af hjemmestrikkede karklude har doneret penge til endnu en kørestol. Denne gang til 6 årige Cherifatou, der er lam i benene og den ene arm.