P.P. Filles - Rådgivningscenter for kvinder
P.P.-Filles kan oversættes til "Piger bevar jeres stolthed".
Det er et rådgivningscenter for kvinder, oprettet i 1999. Her har ingen mænd adgang.
Kvinderne, som kommer på rådgivningscentret, er ofte deprimerede, og i mange tilfælde kvinder der er Hiv-positive og forviste fra deres familie.
Piger og kvinder rådgives og undervises om emner som relaterer sig til familieplanlægning, seksualundervisning, omskæring og Hiv/Aids.
Rådgivningen råder over en mobil filmfremviser. Med denne rejser rådgivningen rundt til landsbyer og viser undervisningsfilm. Filmene beskæftiger sig med emner som kvindelig omskæring, abort, fødsler, svagerskabsforebyggelse. Til disse filmforestillinger er mænd også velkomne.
P.P.-Filles tilbyder også mikrolån til grupper af kvinder. Kvinderne er organiseret i grupper af ti. Lånene giver mulighed for, at kvinderne kan starte en lille forretning og på den måde sørge for deres familier.