AMPO Danmark

  AMPO Danmark

Foreningen AMPO Danmark har til formål at støtte og oplyse om det

  humanitære arbejde der er grundlagt af Katrin Rohde i Burkina Faso.


Seneste  nyt

2023 - et fantastisk år for AMPO Danmark


Fra Jubilæumsfonden af 12/8-1973 modtog AMPO Danmark i 2023 20.000 kr. til en særlig indsats blandt de underernærede mødre på LINDA. Det er en læring om ernæringsrigtig kost i hjemmet, så de forhåbentlig undgår fejlernæring af børnene.De frivillige strikkeres utrættelige indsats har i 2023 indbragt over 90.000 kr. Det betyder, at vi har kunnet indkøbehele 37 kørestole til handikappede børn og unge. Og samtidig har det betydet masser af arbejde med ftremstilling af kørestole for de handikappede på AMPO.


Fonden det Nytter (www.fondendetnytter.dk) har støttet AMPO Danmark med ca. 532.000 kr., som er doneret til et års drift af Linda med deres livstruende underernærede børn og deres mødre. Den økologiske landbrugsskole er støttet med et flot beløb til indkøb af landbrugsredskaber, og endelig er lægeklinikken støttet med 292.000 kr. til etablering af et medicinsk analyse laboratorium og et nyt drikkevandssystem.

Salget af "Børnehjerter banker på"

Interessen for Jettes Norup Würtz' bog har været forrygende. Alt salg af bogen og foredrag om bogens indhold går ubeskåret til AMPO børnehjemmene i Ouagadougou, og ved udgangen af 2023 havde Jette samlet set været i stand til at sende over 70.000 kr. afsted til børnehjemmene - det er et fantastisk resultat! Beløbet er øremærket indkøb af skolebøger, skoleuniformer, spande, sæbe, tøj, sko og andre fornødenheder til børnene.


Maj 2023 Bogudgivelse til fordel for AMPO

Jette Norup Würtz, som er initiativtager og drivkrafter i strikkeprojektet, som i de seneste år har finansieret tricykler til gavn for handicappede børn og unge i Burkina Faso. Læs her Jettes ord om hendes bog:


Min bog ”Børnehjerter banker på” er nu udkommet


Gennem 25 år har jeg besøgt mange af verdens fattigste lande med et særligt fokus på børn, unge og familier i udsatte positioner.


Skæbnerne er mange og udfordringerne store, men samtidig er det vigtigt at finde muligheder med en håndsrækning, der giver håb.


Jeg har beskrevet virkelighedens historier, som de er oplevet og blevet mig fortalt. Det er historier, der har bidt sig fast. Med denne bog trænger alverdens børnestemmer sig på og de vil nå bredere ud i verden ud fra devisen: Det nytter at hjælpe.


Bogen omhandler oplevelser fra 10 lande inklusiv den særlige kultur, som jeg har oplevet. Hvert kapitel rundes af med en opskrift på en national ret, som for mig kendetegner landet.

Hvis du har lyst til at læse bogen, kan du købe den hos mig på jettenorup@gmail.com eller via personlig besked på Facebook, Instagram eller LInkedIn. Bogen koster 200 kr, og beløbet går UBESKÅRET til børnehjemmet AMPO i det vestafrikanske land Burkina Faso, der har prentet sig dybt i mit hjerte.


Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du som forening kunne have lyst til at høre om bogens tilblivelse og mine oplevelser ude i verden.


De bedste hilsener Jette Norup Würtz


Mobil: 20 62 49 98

Instagram: ampodanmark

 
















April 2023 Strikkeprojektet og tricykler

Det er nu lykkedes udelukkende - gennem salg af strikvarer fremstillet af frivillige - at sende penge afsted til finansiering af tricykel nr. 100, hvilket betyder, at 100 handicappede mennesker i Burkina Faso nu har mulighed for at komme i skole, på arbejde mv. En helt fantastisk forbedring af deres livsvilkår. Tusind tak til de frivillige strikkere! 


Marts 2023 Donation fra Fonden det nytter

AMPO Danmark har modtaget en donation på 240.000 kr. til Projekt Linda for fejlernærede børn og mødre og til landbrugsredskaber til Tond Tenga. Tusind tak til fonden for det meget flotte støttebeløb!


Januar 2023 Strikkeprojektet og tricykler

I løbet af 2022 nåede salget af strikvarer og dermed overskud til fremstilling af tricykler til handicappede mennesker i Burkina Faso op på 67.803,78 kr. Det betyder, at strikkeprojektet alene i 2022 kunne finansiere 35 tricykler, som er en fantastisk forbedring af livsvilkårerne for nogle af de mest sårbare mennesker. Tusind tak til Jette Würtz og gruppen af frivillige strikkere. 


December 2022 Donationer fra Fonden det nytter

Fonden har valgt at donere 120.000 kr. til Projekt Linda for mødre og fejlernærede børn og 70.000 kr. til landbrugsredskaber i Tond Tenga. En kæmpestor tak til Fonden det nytter, hvis donationer gør en virkelig mærkbar forskel for de mennesker, som er tilknyttet Projekt Linda og Tond Tenga. 


September 2022 Donation til AMPOs lægeklinik

Risborg ApS har netop doneret 5 industripaller fyldt med desinfektion til AMPO International, som har mange hjælpeprojekter i Burkina Faso bl.a. en velbesøgt lægeklinik i hovedstaden Ouagadougou.'


I 1998 blev AMPO-klinikken etableret er og unik i hele Burkina Faso fordi alle kan blive behandlet uanset race eller religion. Problemet er normalt ikke manglen på lægehjælp, men midlerne til at betale for hjælpen.I de statslige og private klinikker skal man betale før hver enkelt behandling. Ofte bliver folk afskrækket fra at konsultere en læge af frygt for hvad det kan koste.


Hos AMPO er tingene anderledes: Alle betaler et symbolsk gebyr på omkring 1 kr. og får den nødvendige hjælp. Kun specialbehandling (især dental eller gynækologisk) er dyrere, men stadig langt under andre klinikkers prisniveau. Mange mennesker flygter til hovedstaden for at undslippe terrorangreb og derfor behandler klinikken i øjeblikket op til 100.000 patienter om året, hvoraf 50 % er børn. Oftest har folk feber, mest på grund af malaria og diarré. Disse sygdomme er potentielt livstruende og kan afhjælpes til en pris på mindre end 7 kroner.


Læs mere om AMPO International påwww.ampo-intl.org

Salget af strikvarer har finansieret i alt 72 kørestole.


21. september 2022

AMPOs kasserer kunne idag fortælle den glædelige nyhed, at salget af strikvarer nu har finansieret i alt 72 kørestole til vores mest udsatte og sårbare medmennesker i Burkina Faso. Alene i 2022 er det lykkedes at hjælpe 20 mennesker til en mere værdig tilværelse med en tricykel. De 20 tricykler, som bliver fremstillet i Burkina Faso, har beløbet sig til 38.746,86 kr. Et strikkeprojekt, der meget konkret giver så meget mening.


30. maj 2022 

Donation fra et medlem 

Da jeg skulle planlægge at holde min 60 års for veninder og skulle tænke over gaveønsker, tænkte jeg, at et par nye øreringe og en ny kjole ikke ville kunne glæde mig hver dag som tanken om, at jeg havde hjulpet et handicappet barn/ung til at blive mobil og derved ændret deres liv. 


Jeg har fulgt Jette og alle hendes medstrikkeres opslag og følt deres entusiasme for at tjene penge til kørestole. 

Billedet af en teenager, som sidder på sin nye kørestol, hans øjne lyser og han smiler. Hans hud på knæene er slidt af at kravle og slæbe sine underben og fødder efter sig.

Det billede har brændt sig fast i mig.


Jeg mangler jo ikke rigtig noget selv i sammenligning med de børn og unge der. Så på min ønskeseddel kom der til at stå, at jeg ønskede mig en donation i stedet for en personlig gave. Jeg fortalte lidt om Ampo og om mit valg. 

Det praktiske omkring det aftalte jeg med Torben Würtz

Nu glæder jeg mig til at se billeder af de 4 børn/unge, som bliver de heldige, der kan blive mobile, og starte på et ny kapitel i deres liv. Tror det er den bedste gave jeg har fået i alle mine 60 år.

 

De bedste hilsner Lone Bach


1. marts 2022

En lille hilsen fra Stig Glent-Madsen fra "Fonden det nytter" der er på besøg på Ampo.


Meningen med besøget er først og fremmest at vurdere, hvor vi fremover kan sætte ind med størst virkning for AMPO. Dette skal selvfølgelig ske i samråd med Dénis og direktørerne for de forskellige aktiviteter, men det er vigtigt for os begge ved selvsyn at konstatere behovet.

 

22. december 2021

Jette Würtz og gruppen af strikkere har gennem salg af strikvarer i 2021 kunne donere 44.547 kr til 23 tricykler.


Desuden har "Fonden det nyttet" givet 500.000 kr til renovering/udvidelse af klinik og 30.000 kr til udstyr til grå stær operationer


11. oktober 2021

AMPOs årskalender 2022


Billederne er tegnet af AMPO-børnene med temaer, som optager børn og unge i Burkina Faso i dag:

Frihed, terrorisme, flygtninge, sult og drømme.

Det er store emner, som man ville ønske, at børn i dag ikke havde behov for at forholde sig til!

 

Kalenderen koster som sædvanlig kun 100 kr. og den kan bestilles pr. mail torben.wurtz@privat.dk

eller telefon til 2023 6387.


Levering så længe lager haves.

4. juli 2021

Jette Würtz og gruppen af strikkere har gennem salg af strikvarer i 2021 kunne doneret 23.242 kr til 12 kørestole.


Det giver større mobilitet, glæde og et helt nyt liv til modtagerne.


AMPO Danmark har doneret 22.060 kr til

Lydudstyr til PP Filles

Tilslutning til elbil Mia/Alma

Sikkerhedsudstyr til Mia/Alma

Nye dæk til Tond NAO

31. maj 2021

Ampo Danmark afholder generalforsamling

mandag 21. juni 2021 kl 19,30 på Kildevangs alle 8, Viby

Der serveres lidt mad, derfor tilmelding på

torben.wurtz@privat.dk eller telefon 2023 6387 

26. maj 2021

Ultralydscanner doneret af "Fonden der nytter"

16. marts 2021

Modtag nyhedsbrev fra AMPO


Nu er det muligt at modtage nyhedsbrev fra AMPO på engelsk. 


Tilmelding her på linket: 

https://www.ampo-intl.org/contact.html

8. januar 2021

Jette Würtz og gruppen af strikkere har gennem salg af strikvarer igen kunne donere penge til kørestole. 3 unge mennesker i Burkina Faso har nu fået nyt håb for fremtiden, da de har modtaget en kørestol hver. Nu er de selvtransporterende. Overdragelsen blev foretaget af AMPO’s stifter Katrin Rohde. 


Kun 2 af modtagerne ses på billederne, da den 3. modtager kom til skade i en trafikulykke på vej til AMPO. I hendes sted kom 2 tanter for at få kørestolen hjem til hende, så hun også kan komme frit omkring.Held og lykke med fremtiden til de 3 håbefulde unge mennesker.


Tak for hvert et bidrag, der gør det muligt for os at hjælpe endnu flere handicappede børn og unge i Burkina Faso.


2. december 2020

Så er AMPOkalenderen 2021 klar til salg og fås både på tysk og engelsk.

Kalenderen koster 100 kr og kan købes ved henvendelse til formand Torben Würtz på

torben.wurtz@privat.dk eller på telefon 2023 6387

11. november 2020

Jette Würtz, bestyrelsesmedlem i AMPO Danmark, begyndte for et år siden at strikke karklude til salg blandt venner og bekendte. Pengene fra salget er gået til køb af kørestole til gavn for handikappede børn og unge tilknyttet AMPO.


 "I dag har vores lille strikkeprojekt til fordel for handicappede børn og unge i Burkina Faso 1 års fødselsdag. HURRA HURRA HURRA.

Vi er meget stolte over, hvad vi har opnået:

Vi har solgt hjemmestrikkede/hæklede klude, tæpper m.v. for i alt 41.500 kr., 21 børn/unge har fået en kørestol. Vi er 30 frivillige, energiske og skønne nørklere, der samlet set har brugt ca. 10.000 frivillige timer på at nå dette flotte resultat

 

Vores klude sælges nu 11 steder: Jylland: 3 steder i Århus, Viborg, Herning, Ikast, Odder. På Sjælland kan du købe vores klude på Østerbro og ved Liseleje. Derudover forhandles vores klude også i 2 forretninger i Berlin.

En stor tak til alle, der har bidraget til dette meget flotte resultat, som jeg på ingen måde havde turdet drømme om for et år siden.

Jeg er jer alle dybt taknemmelig over den overvældende opbakning til dette projekt, der betyder uendelig meget for mig".


Jette Würtz


Jette kan kontaktes på: jettenorup@gmail.com


Karklude                                   Kurv til sutter

4. september 2020

31. august 2020 på Hamburgs rådhus modtog Katrin "Bundesverdienstkreuz 1. Klasse", som er den højeste civile orden i Tyskland. Det er bare kæmpestort og velfortjent!

 

20. august 2020

Lørdag 8. august fejrede AMPO Danmark 10. års jubilæum.


Det blev på alle måder en flot fejring. Solen skinnede fra en skyfri himmel, haven var fyldt af glade gæster og der var gang i salget af kunsthåndværk produceret af unge tilknyttet AMPO i Ouagadougou.

 

Udover Katrin Rohde der stiftede AMPO i Ouagadougou deltog blandt andet Burkina Fasos ambassadør i Danmark, Ms. Maria-Goretti Blandine Adoua, samt Jens Pauli konsul for Burkina Faso.

 

Katrin Rohde

Burkina Fasos ambassadør i Danmark, Ms. Maria-Goretti Blandine Adoua og 

Katrin Rohde

Stig Glent-Madsen stifter af "Fonden det Nytter", Bodil Glent-Madsen sammen med Katrin Rohde

Ole Engedal, Lions, Ms. Maria-Goretti Blandine Adoua, ambassadør, Katrin Rohde, stifter, Torben Würtz, formand AMPO Danmark og konsul Jens Pauli

Claus Risborg fra bestyrelsen i AMPO Danmark sammen med ambassadør Ms. Maria-Goretti Blandine Adou

1.juni 2020

4 glade modtagere af kørestole som er skaffet via salg af hjemmestrikkede karklude fra Jette Würtz' strikkere.


Der er endnu flere kørestole på vej.

Kørestol nr 8 og 9 er i produktion.

Desuden er der netop sendt penge til produktion af endnu to kørestole. 

2. april 2020

En rigtig dejlig nyhed: AMPO Danmark har netop modtaget en donation på kr. 25.000 fra "Fonden Det Nytter".


Fonden er stiftet af Stig Glent-Madsen (tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp og medstifter af AMPO Danmark). Beløbet er øremærket til hjælpemidler mod Corona-virus. Pengene er allerede sendt afsted, og vi håber, at det dermed bliver muligt at begrænse skaderne for en allerede hårdt prøvet befolkning.

29. marts 2020

På blot 4 måneder har de 25 strikkere produceret og solgt 410 karklude. Et fantastisk flot resultat der nu har betydet, at der nu er bestilt ialt 10 kørestole.


26. marts 2020

Coronakrise

På AMPO frygter man også Cononavirusen og føler sig ikke særlig godt rustet.  

Håndsprit og ansigtsmasker er en alvorlig mangelvare, og kan det endelig skaffes, er det til 3-dobbelte priser. Dertil kommer et hospitalsvæsen, som slet ikke er gearet til at klare situationen og et sundhedsvæsen, som katastrofalt mangler uddannet arbejdskraft.


Derfor har formand for AMPO Danmark Torben Würtz efterlyst hjælp fra medlemmerne. Reaktionen kom hurtig og i løbet af kort tid blev der samlet 20.000 kr ind fra både medlemmer med også andre har støttet.


Det har betydet, at leder af AMPO i Ouagadougou Dénis har meddelt, at han har bestilt følgende meget nødvendige beskyttelsesmidler:

10 kartoner beskyttelseshandsker

20 liter desinfektions gel

5 håndvaskestationer

1.050 beskyttelsesmasker

10 stk. alm. termometre

5 stk. laser termometre

11. marts 2020

Jette har nu 25 medstrikkere og salget af karklude går strygende. Der er netop sendt penge til endnu 3 kørestole afsted

20. februar 2020

Jettes salg af hjemmestrikkede karklude har doneret penge til endnu en kørestol. Denne gang til 6 årige Cherifatou, der er lam i benene og den ene arm.