Landbrugsskolen Tondtenga

Tondtenga - økologisk landbrugsskole for drenge

Økologisk landbrugsskole for drenge

 

Tondtenga betyder "Vores jord". Det er navnet på en økologisk landsbrugsskole for drenge, oprettet i 2005.

Her bor 80 drenge og unge mænd mellem 14 og 20 år. De lærer forskellige økologiske dyrkningsmetoder og dyrehold.

De kommer i grupper på 10 fra forskellige landsbyer. Efter forudgående aftale med landsbyældste, præfekten og forældrene får de, når de vender tilbage som uddannede bønder, et stykke jord, som de skal dyrke i fællesskab.

Efter de er vendt tilbage til deres landsbyer, er de i endnu to år under landbrugsskolen og får vejledning og økonomisk hjælp. Deres opgave er at udbrede tankerne om økologisk landbrug.

I løbet af den treårige uddannelse lærer eleverne om skånsomme tropiske dyrkningsmetoder, sædskifte i køkkenhaverne, kompostering og dyrehold. Gamle afrikanske dyrkningsmetoder genopdages og anvendes.

Video fra landbrugsskolen lavet af Willie Kolff i 2014

 

 

Copyright © All Rights Reserved