Nyhedsbrev juli 2016

Nyhedsbrev fra Katrin Rohde, juli 2016

 

Kære venner!

Jeg sidder midt i ferien og skriver dette brev til jer, omgivet af glade børn. Alt imens afdelingslederne og bogholderne skriver rapporter, kontrollerer budgetter og ordner regnskaber, så vi kan bevise, at alt går rigtigt for sig.

 

Vores aktuelle hverdag: fri for skolegang og diverse eksaminer tilbringer vi som sædvanlig disse sommeruger med workshops og udflugter. En gang om året nyder vi alle den ubekymrede periode, ellers er vores liv præget af streng skolegang.

Vores skoleafslutninger er også i år faldet godt ud. Børn, der kun har boet her et år og som har tunge livserfaringer med sig, bliver styrket af gruppelivet og sammenholdet og er glade for den gode og beskyttede tilværelse på AMPO. Og pludselig bliver de nr. 1 i deres klasser. Det viser, hvad rolige og kærlige omgivelser betyder for et barn.

 

Nu ser vi frem til feriens højdepunkt, nemlig feriekolonien, denne gang i Po tæt på grænsen til Ghana. Alle fra Mia/Alma huset deltager, unge piger, unge mødre med babyer og småbørn. Jeg er meget stolt af dette arrangement, for det bliver ledet af en enestående mand, Nana Souleymane, kaldet ”Tonton Chouchou”, frit oversat ”kære lille onkel”. Alle de op til 50 piger/unge kvinder og deres børn er tæt knyttet til ham. Han er en sand ”streetworker”, helt nede på jorden, samtidig med at han er uddannet pædagog. Disse piger og kvinder har deltaget i et to-ugers kursus i yoga. Det vil vi køre videre med, for med deres svære og ofte fortvivlende erfaringer, er det godt for dem.

 

Takket være den sydtyske forening "RedCHAIRity", har vi startet et etårig pilotprojekt med at bygge vores egne kørestole til handicappede. I egne lokaler. Projektet er kendt som "Tond Nao" (vores ben), eller billedligt talt, "det der bærer os". Åbningen fandt sted i juni med deltagelse af Burkinas paralympiske hold på deres vanvittige racercykler! På tidspunktet for åbningsceremonien for Tond Nao blev der bedt for AMPO af handicappede i 50 landsbyer i hele Burkina Faso uanset deres religiøse tilhørsforhold,- meget bevægende.

 

Vi skal nu til at designe nye kørestole, mange af dem til børn. For hver kørestol følger der skolepenge med. Det giver de handicappede børn en chance…

 

Trods vores successer bliver vi hele tiden mindet om at vi er Afrika. I går opdagede vi en meget giftig slange 1,5 meter lang i en afdelingsleders bil, en af vores drenge blev stukket af en skorpion - ikke dødeligt, men meget smertefuldt. Og vi er konstant udsat for strømafbrydelser i timevis, ja dagevis, hvilket resulterer i afbrudt internetforbindelse (lige når en presserende rapport skal sendes). Ligeledes er her dårlig mobildækning.

 

Andrea Reikat, min tapre kollega, har været her godt et år og er ved at vænne sig til vores arbejdsmetoder, hvoraf nogle er ret usædvanlige. Det er ikke altid nemt med et veletableret hold, som træffer alle beslutninger om AMPO i fællesskab og ikke forlader bordet, før der er enighed. Bølgerne går ofte højt. For en udenforstående kan det virke lidt uregerligt, men det er vigtigt, fordi vi ofte står i akutte situationer med mennesker i nød og skal kunne tage hurtige beslutninger i tillid til hinanden. I Europa får personer i de situationer ofte supervision af psykologer, det gør vi ikke her.

 

Tak for al jeres støtte. Katrin Rohde i Ouagadougo

 

Tårer af sorg og glæde… afskedsceremoni på AMPO på 9 juli 2016.

Den dag sagde vi farvel til 42 unge, 7 piger og 7 drenge fra børnehjem, 10 piger fra MIA-ALMA og 18 unge voksne, der afsluttede deres uddannelse.

 

Der faldt et par tårer, især da en af vores afgangselever fra uddannelsesprogrammet opfordrede sine unge "søstre og brødre" til at arbejde hårdt for at leve op til AMPOs omdømme. Og - som vi siger i en afrikansk familie: "Vi holder sammen.". AMPO fortsætter med at være der for de "ældre", for dem, der stadig understøttes enten i skolen eller gennem læretiden, og for dem, der har gennemført deres uddannelse og starter på en karriere som lærere, bogholdere, sygeplejersker, skræddere, frisører, planlæggere og i mange andre erhverv. Vi er stolte af dem og også lidt af os selv.

 

Vi er afhængige af din støtte, så vi kan fortsætte med at følge disse unge mennesker og give dem en mulighed for erhvervsuddannelse.

 

Oversat og forkortet af Helle Cohrt

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved